HISTORY OF SEXUALITY
– EN GØR-DET-SELV PERFORMANCE OM SEX
I denne løsslupne og skæve forestilling løfter de to uartige performancekunstnere Andreas Constantinou og Annika B. Lewis dynen for at sætte fokus på tabuer og lyst – og på det magtgreb, som sex har om os alle.
Iført alt lige fra, ja… ingenting til kanin-, bjørne- og vamsede sexmonster-kostumer, tager de dig med på en vild ridetur gennem deres egen seksualitets historier; et levende arkiv i bedste do-it-yourself stil – og med en opfordring til hver enkelt om at tage magten over egen krop og seksualitet tilbage.
For sex sælger. Sex styrer. Det er vor tids slagmark.
Lad os generobre territoriet.
Let’s talk about sex!
Forestillingen spilles på engelsk
PRESSEN SKREV:
★★★★★
Forestillingen åbner op for nogle gode snakke og refleksioner omkring emnet seksualitet, som for mange kan være forbundet med skam. ’History of sexuality’ er et friskt, legende og frisættende pust, der opfordrer publikum til at tage ejerskab over egen fortælling og egen seksualitet.
– Scenekanten læs hele artiklen her
’History of Sexuality’ er en ublu tour de force gennem to performeres sexliv og personlige lyster. Det går ikke stille for sig, når performerne Annika B. Lewis og Andreas Constantinou deler deres individuelle oplevelser med sex. ’History of Sexuality’ består af fysiske krumspring, sære udklædninger og udpenslende monologer afspillet fra mobiltelefoner.
– Information læs hele artiklen her
Podcast og interview på POV International hør podcasten her
MEDVIRKENDE
Af og med performancekunstnerne Annika B. Lewis og Andreas Constantinou
Scenografi og rekvisitter Åsa Lieberath og Jeppe Cohrt
Kostumer og foto Åsa Lieberath
Lysdesign, teknik og byg Jeppe Cohrt
Dramaturgisk konsulent Anne Hübertz Brekne
Produktionsledelse Annika B. Lewis
Video trailer Jens Mønsted
Produceret af Kassandra Production
i samarbejde med Bora Bora – dans & visuelt teater, The Genderhouse Festival, Teater FÅR302 m.fl.
STØTTET AF
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje, Københavns Scenekunstudvalg, Ottarfonden
Sponsoreret af Lust.dk