Happiness UNLTD vol. 2

– Et pop-up bureau for eskapistiske lykkerejser

Rejsebureauet HAPPINES UNLTD pop’er op i København og indtager en butik, hvor der tilbydes et bredt udvalg af eskapistiske lykkerejser: sanselig performancekunst, feel-good musik og endorfinstimulerende smagsbomber, der sender lykkebarometeret helt i vejret.

Kig ind hos HAPPINES UNLTD – og kom ud med et smil på hjernen!

OBS! Forestillingen foregår i to butikslokaler på 1. sal i shoppingcenteret Fisketorvet ved Dybbølsbro, KBH.

ÅBNINGSTIDER
Der er gratis adgang til pop up bureauet i hele åbningstiden. Kig ind!
Hverdage kl. 15:00-20:00
Lørdag kl. 11:00-16:00
Søndag og helligdage: lukket

Inde i rejsebureauet venter der oplevelser for alle sanser. Men du kan også vælge at tage skridtet fuldt ud; prøv lykken og tag afsted på en all exclusive guidet tur – en slags safari ind i lykkens land. Hos HAPPINESS UNLTD står nogle af Danmarks absolut førende lykketrænere klar til at være dine guider!

Økonomer, toppolitikere og coaches verden over arbejder på højtryk med, hvordan ethvert lands lykkeregnskab – bruttolykkeproduktet – kan forbedres. De prøver at regne ud, hvilken gulerod der kan få æslet til at løfte blikket og gå fremad. Men i Danmark går det den forkerte vej! Kom og hjælp os med at opdyrke nye, mulige jagtmarker for lykkeoplevelser. Hvad skal der til for at komme op af mudderpølen og helt til tops på lykkelisten? Hvad er lykke egentlig? Hvordan kan den måles? Og hvad sker der med vores selvforståelse, når lykken sættes på formel og bliver en handelsvare?

BOOKING AF REJSER

Der er guidede ture to gange dagligt, som er oplevelser, der kræver køb af billet.
Hverdage kl. 16:00 og 19:00.
Lørdag kl. 12:00 og 15:00
Booking af billet til de guidede ture sker via billetkøb sider – eller direkte i rejsebureauet.

PRESSEN SKREV

★★★★★ Gå blot ind i deres fantastiske univers som er et totalteater-performance i en butik på Frederiksgade (…) og lad dig forundre, opleve varme, imødekommenhed, humor og livsbekræftelse. Selve bureauet er ganske gratis og den mest vidunderlige lykkerejse koster kun en skallet halvtresser.
– 8000.dk

★★★★ Med Annika B. Lewis i spidsen som idémager og iscenesætter lykkes det også denne gang med ‘Happiness Unltd’ at plante et spor, som ikke sådan lige går i glemmebogen.
– Aarhus Stiftstidende

Den rammer en kinky balance mellem tåbelig leg og ulidelig sandhed. For vi opfører os virkelig som høflige charterturister undervejs. Men vi mærker også lykkeindustrien ånde os reelt i nakken. Denne sjove parodi er tidligere produceret med Bora Bora i Aarhus, men den er nu heldigvis kommet til Sjælland, også takket være Teater FÅR302. Det er i hvert fald mit sjoveste besøg i Fisketorvet ever.
– Anne Middelboe – Information

★★★★  Vi lukkes ud lidt mere som en flok, end da vi gik ind … fordi vi overskrider vores grænser en smule sammen.
– Iscene.dk

KREDITERING

Manuskript og instruktion Annika B. Lewis
Medvirkende Kasper Daugaard Poulsen, Annika B. Lewis, Helene Kvint, Lisbeth Sonne Andersen, Maria Naidu, Johan Svensson, Line Svendsen
Dramaturg Anne Hübertz Brekne
Scenograf Mette Lyhne og Filippa Berglund
Musik Jens Mønsted, Anders Krøyer

Lydrejse Adriana Aburto Essén med Frangie

Lysdesigner Mads Vegas

Video Jens Mønsted, Georgios Giokotos
Teknisk afvikler og assistance Inuk Thomsen
Producent Ann-Jette Caron
Fotos Jacob Stage og Annika B. Lewis

Video trailer Jacob Stage

Grafik Helge Dürrfeld, The Art Com

STØTTET AF

Statens Kunstfond og Københavns Kommune og coproduceret af teater Bora Bora og i samarbejde med teater FÅR 302, CPH Stage og Passage Festival